
Oplev årets Luciaoptog
Rundt i centret – lørdag 13. december kl. 13
Glæd dig til en af julens mest stemningsfulde traditioner, når Luciaoptoget igen fylder Herlev Bymidte Center med sang, lys og magisk decemberstemning. Lørdag den 13. december kl. 13 tænder vi lys i mørket – og du er inviteret til at opleve det helt tæt på.
Vi får besøg af de dygtige 5.-klasseelever fra Herlev Privatskole, som iført hvide kjortler bærer lyset gennem centret i et stemningsfuldt optog. De synger den klassiske Lucia-sang, der hvert år får både store og små til at stoppe op og nyde øjeblikket.
Kom forbi, mærk roen midt i decembertravlheden, og lad Lucia-lyset sætte gang i juleglæden.